





Måske du har brug for, at få rettet din kjole til, så den passer perfekt til den store dag. Måske har du fundet en kjole, der har potentiale, men som skal syes helt om
Jeg har god erfaring med, og elsker, at arbejde med brugte kjoler, gerne gamle nedarvede vintagekjoler. Jeg arbejder hovedsagligt med genbrugsmaterialer og mit lager er fyldt med rest- blonder, silke, tyl, broderier, bånd og meget mere
Hvad der er muligt, kommer altid an på hvordan din kjole ser ud og er syet. I langt de fleste tilfælde kan jeg dog lave både små og store forandringer og tilføjelser
Jeg er på barsel resten af året
Jeg svarer stadig på beskeder og du kan også booke tid, hvis du skal bruge din kjole fra maj 2027
Jeg tager kjoler ind i livet, justerer stropper og buste, lægger skørt og ærmer op mm. Hvis der er stof nok i kjolen kan jeg også tage den ud
Jeg kan fjerne og tilføje ærmer, give skørtet ekstra eller mindre vidde, ændre på halsudskæringen, eller måske lave kjolen til en “two-piece”, så den består af en separat over- og underdel mm
Jeg arbejder med håndsyede broderier og har speciale i tilføjelse af ferskvandsperler som knapper ned langs ryggen. Jeg kan tilføje ekstra fylde med tyl, nyt udtryk med blondestoffer og bånd og meget mere
Der er en startpris, som indbefatter basis tilretning, omsyning og/eller tilføjelser til kjoler. Herefter afhænger den endelige pris af arbejdets omfang og eventuelle ekstra materialer. Som regel ligger priserne mellem 800 kr og 5000 kr
Startprisen for brude- og gallakjoler er på 800 kr
Startprisen for konfirmationskjoler, samt gallakjoler til kongeballet på Sorø Akademi, er på 400 kr
Som i mange andre brancher, er der også højsæsoner indenfor skrædderi. Specielt maj, juni og juli er travle. Derfor er det vigtigt, at du kommer i god tid, mindst 3 måneder før du skal bruge kjolen, og gerne før
Er du i tvivl om hvad der kan lade sig gøre, vil du gerne have et prisestimat, eller ønsker du at booke en tid hos mig, trykker du bare på knappen herunder og udfylder formularen. Så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt
Jeg er på barsel resten af året
Jeg svarer stadig på beskeder og du kan også booke tid, hvis du skal bruge din kjole fra maj 2027